Enhedslisten Svendborg
Kommunalpolitik
Nyheder
Aktiviteter
Afdeling
Antiracisme

 

Pressemeddelelse 13. april 2010

Enhedslisten vil have alternativ til parkeringshus belyst

biltrafikEfter mødet 6. april i Kultur- og Plan-udvalget blev det meldt ud at nu skal der bygges parkeringshus ved Skolegade/Bagergade, det mener Enhedslisten ikke er i overensstemmelse med tidligere beslutning på et fællesmøde mellem Kultur og Plan-udvalget og Udvalget for Miljø og Teknik. Enhedslistens medlem af Udvalget for miljø og teknik, Jesper Kiel fik tilbage 20. maj  2009 opbakning til at muligheden for blot at udvide parkeringsarealet skulle med i vurderingen. Det er ikke sket og Enhedslisten har nu bedt formanden for kultur og plan, Bruno Hansen om at rette op på fejlen.

Jesper Kiel- Vi har fra starten været uenige i at det var behov for at lave et parkeringshus med 400 pladser, det vil bare øge biltrafikken. Men vi vil gerne have et bilfrit torv og derfor skal vi jo erstatte de 70 pladser på Torvet med 70 nye. Vi mener at parkeringen ved Dronningemaen kan udvides hvis Skolegade lukkes, enten ved at gaden bliver parkeringsplads eller at den fjernes for at skabe plads. Jeg tror det er meget mere realistisk end de vilde planer om parkeringshus og så vil løsningen kunne etableres uafhængigt af investorer. Jeg har bedt Bruno om at det blive bragt i orden udtaler Jesper Kiel fra Enhedslisten

Enhedslisten fremhæver at parkering på området, hvor Skolegade ligger kan bringe et bilfrit Torv i gang hurtigere og det ikke vil hindre et nyt byggeri på Bagergade/Skolegade. Men det afgørende vil være at man holder fast i beslutningen fra 20. maj 2009 om at Skolegade samtidigt skal lukkes. Hvilket Enhedslisten mener er sund fornuft, når Torvet fremadrettet skal være bilfrit.

På mødet tilbage maj 2009 fik Enhedslisten tilføjet "Alternativt belyses konsekvensen af at benytte Skolegade til parkering på terræn" Se:
Referat af møde 20. maj 2009 >>

Referat af møde 6. april 2010 >>

Til Enhedslistens startside 

Presse-meddelelser
Læserbreve
 

Nyhedsbrev fra Enhedslisten Svendborg

Enhedslisten - de rød-grønne i Svendborg [email protected] Møllergade 105, 5700 Svendborg tlf 50 98 75 28